Historiens ramme kan beskrives med brugen af udtrykket blæk begær. Denne er mere som kropsmaleri, hvor hele kroppen bliver til seksualitetens skulptur, maven, hofterne, lårene males sexsymboler. Levende ser skønheden i huden med tatoveringerne og de seksuelle forbindelser mellem mennesker, som bestemt ikke er tilfældige, og tatoveringerne selv kan være bevis på det. Som blodårer til kroppen er kunsten lige så fin som blæklinjer på papir og så grafisk som kalligraferet graffiti: kintsugi for libidoen, hvert design bærer en historie om begær, og overlejrer pikken og fissens seksuelle arketype. Kropskategorien er det, jeg betragter som indbegrebet af lidenskabens skønhed – et sted, hvor hver pensel er en anvendelse af lidenskab.